RB-VENNER har ydet økonomisk støtte til RB 1906's U/11 pigehold, der har været på fodboldlejren "Danmarks Sjoveste Pige Fodbold Træningslejr. Vi har modtaget nedenstående dejlige billeder og tilbagemelding fra træner, Jonathan Lassen.
"Kære RB-Venner
Tusind tak for jeres bidrag, der gjorde det muligt at komme på fodboldlejr i Hørsholm til Danmarks Sjoveste Pige Fodbold Trænings Lejr 9.-10. april 2022.
Vi havde en fantastisk weekend med 13 piger, hvor der både var plads til masser af kampe og mål, men samtidig og lige så vigtigt også en social tur for hele holdet med overnatning i klasseværelse, kortspil, leg, sodavand og snold og diskotek om aftenen!
Det var pigeholdets første tur med overnatning. Vi fik spillet fem kampe mod hold vi ikke plejer at møde, og kom alle hjem med godt trætte ben efter en dejlig weekend fodboldmæssigt og socialt."
Mvh Jonathan, træner, pige U11 RB